Tag-arkiv: IT

Læs om hvordan du bruger appen Teammaker

Facebook

Teammaker – en app til at lave grupper i en klasse

Teammaker
Teammaker

Nogle gange er det rart at have teknologien til at hjælpe sig, når det drejer sig om at lave gruppedannelser. Det gælder f.eks. hvis man skal lave skiftende legegrupper eller hurtigt organisere nogle tilfældige gruppedannelser til bevægelsesaktiviteter. Det er i sådanne situationer du kan bruge appen TeamMaker.

 

Du kan downloade appen her: https://itunes.apple.com/us/app/team-maker-the-best-random-picker-app/id1101986294?mt=8

Selvom appen hurtigt laver tilfældige grupper til dig, så kan du alligevel have indflydelse på gruppedannelsen, hvis du ved at der er elever der skal tages særligt hensyn til. Men mere om det senere.

Sådan bruger du appen TeamMaker

Når man åbner appen bliver man mødt af en startskærm, hvor man kan se hvor mange playeres (elever) der er i spil og hvor mange teams du ønsker at lave. Begge parametre kan du ændre på ved at flytte de hvide prikker fra side til side. Når du har lavet disse indstillinger trykker man på “Generate Teams! og så har man lavet så mange tilfældige teams, som man har ønsket. Ved at trykke på tandhjulet nederst til højre har man mulighed for at indstille antallet af maksimums teams og maksimums af elever.

Her kan du indstille antallet af elever og teams
Her kan du indstille antallet af elever og teams

Opret hold og klasser i appen

Men inden du når så langt skal du have indtastet dine hold eller klasser. Dette gør du ved at trykke på “Names” øverst i højre hjørne af startskærmen. I det øverste hvide felt skriver du holdets eller klassens navn og trykker på “Create” Du kan sagtens lave flere hold eller klasser, som du kan tænde og slukke for når du skal bruge dem. Ud for hvert hold er der et grønt felt med en hvid prik. Her vælger du de hold du skal bruge til din gruppedannelse. Er feltet grønt er holdet valgt. Du kan altså vælge flere hold. Dette kan f.eks. være en fordel, hvis i er et team på en årgang der skal blande klasser i en A-uge eller lign.

Her ser du dine hold eller klasser
Her ser du dine hold eller klasser

Når du har givet dit hold et navn og trykket på “Create” skal du indtaste holdes navne. Dette gør du ved at skrive navnet i det øverste hvide felt og derefter trykke på “Add”. Efter indtastning af sidste navn trykker på på “Done” øverst til venstre og så er du klar til at have grupper.

Et eksempel på en klasse
Et eksempel på en klasse

Som du kan se på billedet herover, så er der ud for hvert navn et grønt felt med et hvid prik. Her kan du vælge de elever du skal bruge til din gruppedannelse. Er feltet grønt er eleven valgt. Hvis du har elever der er fraværende eller ikke skal være med i din gruppedannelse kan du altså vælge at “slukke” for dem og appen tager dem ikke i betragtning når den laver grupper.

Sådan laver du grupper:

  1. På startskærmen trykker du på “names” og vælger de hold/klasser du ønsker at bruge
  2. Er der elever der ikke skal tages i betragtning, skal du trykke på holdet og vælge dem fra ved at trykke på den hvide prik ud for eleven.
  3. Når du er færdig med disse indstillinger trykker du på “Done” og derefter på “<” øverst til venstre. Du er nu tilbage på startskærmen.
  4. Her vælger du antal grupper du vil lave ved at flytte den nederste hvide prik fra side til side.
  5. Tryk tilsidst på “Generate teams” nederst på skærmen og appen kommer med et forslag til grupper.

Eksempel på grupper og hvordan du får indflydelse på grupperne

Herunder kan du se et eksempel på en gruppedannelse med 21 elever fordelt på 7 grupper. Nu har du mulighed for at få indflydelse på gruppernes sammensætning. Er du ikke tilfreds med gruppesammensætningen eller bare vil se et andet forslag, så trykker du på “Redo” øverst i højre hjørne. Men du kan få yderligere indflydelse på grupperne. Ud for hver elev er der en åben hængelås. Hvis du trykker på den kan du låse elevens position. Dette kan være nyttigt hvis man ønsker at holde fast i en gruppe som man ikke ønsker at ændre på. Det kan også være at man ønsker at fastholde to elever i en gruppe med at appen gerne må flytte på de andre.

Et eksempel på gruppesammensætning
Et eksempel på gruppesammensætning

Hvis du ønsker at dele dine grupper med en kollega eller et team kan du trykke på firkanten med pilen øverst til højre på skærmen.

Anmeldelse af appen

Fordele ved appen:

  • Du kan have flere hold gemt
  • Du kan vælge de hold du ønsker at bruge
  • Du kan fravælge elever hvis de f.eks. er fraværende
  • Du har mulighed for at få indflydelse på gruppesammensætningen

Ulemper

  • Du kan ikke på forhånd vælge elevsammensætninger

Samlet set synes jeg det er en god app. Den er nem at bruge uden unødige funktioner. Jeg kunne godt tænke mig muligheden for på forhånd at sammensætte enkelte elever. Men dette er jeg sluppe om ved at “redo”´e så mange gange at jeg har kunne låse de elever jeg ønsker.

Jeg har testet appen på iPhone og iPad og her virker den upåklageligt.

Håber du også vil få glæde at denne app.

 

Kahoot Jumble

Facebook

Kender du Kahoot.it?

Kahoot.it

 

 

 

 

 

 

http://kahoot.it er en hjemmeside, hvor du kan lave quizzer til dine elever. Det kunne f.eks. være når du gerne vil evaluere et undervisningsforløb. For at bruge Kahoot skal du oprettes som bruger, men det er både gratis og nemt at blive oprettet.

For at oprette en Kahoot-quiz eller en Jumble skal du bruge hjemmesiden: http://create.kahoot.it . Det er også her du logge på for at afvikle en kahoot. Men vær opmærksom på, at eleverne skal gå ind på http://kahoot.it eller via app for at logge ind på den kahoot du vil afvikle.

I december 2016 kom der en ny funktion på hjemmesiden. Den hedder Jumble.

I Jumble skal eleverne aktivt sætte fire svar i den rigtige rækkefølge. Det hele foregår på deres mobil, tablet eller computer.

I videoen viser jeg hvordan man kan lave en Jumble til matematikundervisningen, men man kan sagtens bruge den i dansk.

I dansk har jeg lavet en Jumble, hvor eleverne skal sætte stavelser i den rigtige rækkefølge så de dannede et ord. Jeg har også lavet en hvor de får et ord, hvor der mangler fire bogstaver, som de så skal sætte i den rigtige rækkefølge. I dansk kunne det også være ord der skal sætte i alfabetisk rækkefølge.

Hvis du ikke har prøvet Kahoot kan du også i videoen få et indblik i hvordan en Kahoot afvikles på Smartboard og elevernes mobiltelefoner.

God fornøjelse med at kaste dig ud i Kahoots “nye” Jumble-funktion.