Kategoriarkiv: Natur/teknologi

Model af solsystemet i Scratch

Facebook

Her i mit tredje blogindlæg om modeller til vores solsystem handler det om kredsløbstider, afstande til solen og størrelsesforhold mellem de fire inderste planeter. Det handler nemlig om at programmere en model af solsystemets fire inderste planeter.

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg forklarer hvordan du bygger programmet op og ændre på tallene, så de passer til den enkelte planet.
Matematiks arbejdes der med begreberne cos og sin, men det er ikke en forudsætning for at lave programmet, at man forstår disse begreber.
Man kan selvfølgelig vælge at arbejde med begreberne i matematik, hvis man vælger at lave programmet i fysik/kemi. Jeg vil lade det være op til dig selv at vælge hvor meget du vil gøre ud af disse to matematiske begreber.

Du kan se modellen her. Hvis du trykker på det grønne flag begynder planeterne at dreje rundt om solen.

Videoen er en tutorial til hvordan du programmere i Scratch.

I videoen har jeg valgt at tegne alle planeterne. Dette har jeg gjort for at være sikker på at de har den rigtige størrelse.
Du kan også vælge at google dig til billeder af planeterne og importere dem i Scratch, men være opmærksom på størrelsen af billedet, og på at baggrunden skal være transparent. Du kan nemlig ikke fjerne baggrunde i Scratch.
Størrelsen af billederne er vigtig, fordi jeg bruger procent til at få størrelsesforholdet mellem planeterne rigtigt.
Jeg synes derfor det er lettere at tegne planeterne. Man kan vælge at gøre mere ud af tegningerne end jeg har gjort i videoen.

Link til de andre blogindlæg om at programmere i Scratch, og lave modeller som handler om rummet finder du her:
http://thomasperch.dk/model-af-tyngdeaccelerationen/
http://thomasperch.dk/model-af-tyngdekraften/

Du kan finde mine andre ideer til undervisning om rummet her:
http://thomasperch.dk/foldebog-om-solsystemet/
http://thomasperch.dk/modeller-gasskyer-universet/

I videoen bruger jeg faktaoplysninger fra http://www.vildmedrummet.dk

Jeg håber du bliver inspireret til at bruge mine ideer i din egen undervisning.
Skriv gerne en kommentar.

Model af tyngdeaccelerationen

Facebook

I dette blogindlæg skal det handle at lave en model af tyngdeaccelerationen. Tyngdeacceleration er den acceleration en genstande får når den bliver påvirket af tyngdekraften. For at forstå dette kan eleverne lave et interaktivt program på hjemmesiden http://scratch.mit.edu Ved at indtaste fakta om tyngdeaccelerationen fra hjemmesiden http://Vildmedrummet.dk kan eleverne ved hjælp af deres program se hvordan to æbler har forskellige tyngdeacceleration efter hvor de befinder sig i solsystemet.

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg demonstrer programmet og bagefter viser hvordan du programmerer programmet i Scratch.

Du kan prøvet programmet her:

Jeg vil lige som i blogindlægget om tyngdekraften gøre opmærksom på at det er en model der arbejdes med, og derfor er det vigtigt at tale med eleverne om, at modeller ikke nødvendigvis er det sammen som virkeligheden

Jeg håber du bliver inspireret til at kaste dig ud i at arbejde med model af tyngdeacceleration og kan bruge mit program og min video som støtte i din forberedelse. Du er også velkommen til at bruge mit program og min video sammen med dine elever.
Måske er du også interesseret i mit blogindlæg http://thomasperch.dk/model-af-tyngdekraften/

Tyngdekraften som model

Facebook

Det er svært for eleverne at forstå hvad tyngdekraften er, og hvordan den påvirker genstande forskellige steder i vores solsystem. I dette blogindlæg vil jeg komme med nogle bud på hvordan du kan arbejde med illustrationer/modeller af tyngdekraften.

På denne hjemmeside https://cosmos-book.github.io/high-jump/index.html kan eleverne vælge mellem et menneske og en kænguru, og få dem til at hoppe forskellige steder i solsystemet.

Men hvorfor ikke lade eleverne selv programmere sig til, hvordan tyngdekraften påvirker os her på Jorden, på Månen eller på Mars (eller andre planeter). På den måde får de både arbejdet med programmering og med at beregne forskellene på tyngdekraften.

Til programmering synes jeg hjemmesiden http://www.scratch.mit.edu er god. Det er en online side, hvor eleverne kan arbejde med blokprogrammering.

Jeg har lavet et program i Scratch, som forestiller en model af tyngdekraften på Jorden, Måne og Mars. Du kan se programmet her: https://scratch.mit.edu/projects/494501377
Længere nede i blogindlægget kan du prøve programmet direkte her på bloggen.

Hvis du selv vil prøve at programmere en model af tyngdekraften har Jeg lavet en tutorial, hvor jeg viser, hvordan du sammen med dine elever kan programmere en simpel udgave af mit program.


Du kan prøve mit program herunder. Tryk først på det grønne flag og derefter på tasterne 1, 2 eller 3

Jeg ved godt at dette er en simplificering af tyngdekraften, men jeg tror på, at hvis eleverne skal kunne få en lille smule begreb om hvad tyngdekraften er og hvordan den fungerer i universet, så kan en simplificering godt være på sin plads. Og så længe vi gør eleverne opmærksom på, at vi arbejder med modeller eller illustrationer, så ser jeg det ikke som et kæmpe problem.

Se også mine andre blokindlæg om solsystemet og universet:

http://thomasperch.dk/foldebog-om-solsystemet/

http://thomasperch.dk/modeller-gasskyer-universet/

Gokids

Facebook

Kender du Gokids.dk ?

gokids
Gokids, et spændende site til undervisningen

Gokids.dk er et dansk site fyldt med aktiviteter der sætter gang i bevægelsen i din undervisning. For at bruge sitet skal man oprette en gratis bruger. Dette er hurtigt og nemt.  Og giver så adgang til et væld af gratis materiale.

Gokids indeholder i skrivende stund 196 aktiviteter fordelt på alle fagene i folkeskolen. Flest til fagene dansk, engelsk og matematik.

En god søgefunktion.

Til at finde rundt i de mange aktiviteter er der en avanceret søgefunktion. Med den kan du sortere efter klassetrin, fag, aktivitetens intensitet, om det skal være inde eller ude og med og uden redskaber. Søgefunktionen virker rigtig godt og hjælper en til hurtigt at få en god liste med passende mængde aktiviteter.

Hver aktivitet er beskrevet kort og præcist. Man får hurtigt og nemt et godt overblik over om det er en aktivitet man kan bruge. Ud over beskrivelsen er der faktabokse, som vejledende fortæller hvor lang tid aktiviteten kan gennemføres på, hvilke redskaber man skal bruge, og hvilke kompetenceområder og vidensmål den kan dække. Det hele sat op på en nem og overskuelig måde.

gokids
Alle fag er med

Hver aktivitet kan udskrives i PDF.  En lækker detalje hvis man skal gennemføre aktiviteten i skolegården eller på en tur i skoven. Eller hvis man skal bruge aktiviteten som vikarmateriale. En anden lækker detalje er at aktiviteterne kan gemmes under favoritter. Så kan man hurtigt finde sine yngling aktiviteter igen. Favoritter finder du under din brugerflade.

Under din egen brugerflade kan du også oprette og dele dine egne aktiviteter. Først bestemmer du om du om det skal være en læringsaktivitet eller en brain break. Herefter er det ellers med at komme i gang med at beskrive din aktivitet. På den måde bliver sitet dynamisk og lærere og skoler over hele landet kan få glæde af din gode ide. Du kan gemme og dele op til 5 af dine egene aktiviteter.

Online redskaber

Ud over en masse gode og spændende aktiviteter, der sætter gang i bevægelsen, så får du også adgang til 4 gratis online redskaber.

Redskabet talkort giver dig mulighed for at generere tilfældige tal i et talspænd du selv vælger. Et redskab som kan bruges til en hurtig stafet, hvor eleverne to og to skal hente tal og sætte dem sammen til regnestykker.

Redskabet Tilfældig matematik giver eleverne tilfældige regnestykker inden for den regneart du vælger. Mellem hver regnestykke skal eleven udføre en lille bevægelse på 30 sek., og så kommer der et nyt regnestykke.

Redskabet Ordkort giver dig mulighed for at generere tilfældige ord. Redskabet giver dig mulighed for at vælge ordklasser og længden på ordene.

Redskabet Bogstavkort generere tilfældige bogstaver. som kan bruges til aktivitetenhttp://thomasperch.dk/ide-bevaegelse-dansk/ som du finder her på bloggen. Bogstavkort er udviklet på baggrund af denne aktivitet i samarbejde med 4.a (årgang 2013) på Sct. Jørgens skole

Et lækkert og brugbart site

Gokids.dk er et super lækkert site fyldt med spændende aktiviteter lige til at bruge til bevægelse i undervisningen. Det er nemt at finde rundt på Gokids, og jeg kan især god lide den avancerede søgefunktion og muligheden for at gemme sine favoritter. Jeg synes sitet giver læreren et hurtigt overblik i en travl hverdag, og derfor virker som en stor hjælp når man hurtigt skal bruge en ide.

Jeg håber du vil kaste et blik på sitet, og at du bliver lige så begejstret som jeg.

God fornøjelse med Gokids.dk

 

læse om snurretoppe i natur/teknologi

Facebook

Snurretoppe i natur/teknologi

Jeg har altid været fascineret af snurretoppe. Ud over at de er sjove at lege med, så er der også komplekse fysiske love bag deres rotation, som der kan arbejdes med i natur/teknologi.

Snurretoppe kan laves af mange forskellige materialer f.eks. CD-skiver, bolde, træskiver mm. Herunder vil jeg beskrive en simpel model lavet af perler og en bambusgrillpind.

forskellige Snurretoppe

Du skal bruge følgende materialer:

  • Perler i forskellige farver (f.eks. Hamaperler)
  • En rund perleplade
  • Den spidse ende af en bambusgrillpind – ca. 5 cm
  • En saks
  • Et strygejern
  • Strygepapir

Materialer du skal bruge til snurretoppe

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du:

  • Start med at sætte en farve i midten. Den må gerne være en lys farve
  • Lave fire ringe rundt om midten i et mønster
  • Klip grillpinden til i 5 cm længde
  • Stryg pladen på den ene side
  • Mens pladen er varm stikker du den spidse ende af pinden igennem midterperlen. Stik pinden igennem fra den side der ikke er strøget. Den spidse ende skal stikke ca. 1 cm ud.
  • Lad snurretoppen blive kold og hård.
  • Nu er den klar til at blive afprøvet.

Sådan gær du når du laver snurretoppe
Sådan gør du

 

Forskellige forsøg med snurretoppe

Snurretoppen kan bruges til at illustrere hvad der sker når man blander farver.

Hvis man laver et mønster af regnbuens farver vil man når den snurre rundt opleve at snurretoppen bliver helt hvid. Dette lille forsøg kan vise eleverne at hvidt lys indeholder alle regnbuens farver.

Laver man det mønster af Komplementærfarver. Rød – Gul, Blå – Gul, Blå – Rød, vil man kunne vise at når farverne bliver mikset dannes der nye farver.

Eleverne kan på denne måde eksperimentere med forskellige mønstre og opleve hvad der sker når farver og mønstre bliver mikset

Lidt om fysikken bag snurretoppen

Snurretoppe viser konceptet bag impulsmoment, hvilket er den mængde rotation en genstand har baseret på form, størrelse og hastighed. Snurretoppe spinder på ubestemt tid på en spids akse, indtil fiktionen er så stor at snurretoppen begynder at snurre langsommere og med tiden mister hastighed. Dette gør at den begynder at slingre og tilsidst falder.

Dette kan eleverne også lave små forsøg med.

De kan eksperimentere med hvad der giver den optimale spindehastighed ved at lave forskellige længder på det stykke af grillpinden, som snurretoppen spinder på.

De kan eksperimentere med størrelsen på snurretoppens flade og vægt. Vægten kan ændres ved at sætte færre perler på – altså lave huller i mønstret. Dog sådan at fladen stadig hænger sammen.

Lad endelig eleverne selv komme med forslag til hvordan man kan eksperimentere med snurretoppene.

God fornøjelse med at lave og eksperimentere med snurretoppe i natur/teknologi.

Tavle og kridt på ipaden

Facebook
Savner du som lærer at høre lyden af kridt der skriver på en tavle, så er muligheden her. Uden at få kridtstøv på fingre og tøj kan du med denne app til iPad skrive med forskellige farver kridt og tørre af med svamp, som efterlader et vådt spor.

Appen giver også mulighed for at skifte tavle. Der er tavler med linjer, tern og nodelinjer. Og til idrætslæreren er der baner til forskellige sportsgrene, som fodbold, håndbold, volleyball m.fl


Du kan gemme dine tavler og åbne dem når du har brug for dem.

Du har også mulighed for at dele din tavle som e-mail, på Facebook, via AirDrop eller bare gemme dem som et billed.

Appen er måske mest for sjov, men jeg synes også der er nogle muligheder i den, som jeg ikke har set i lignende apps. F.eks. Savner jeg da nogle gange som musiklærer hurtigt at kunne vise noget på nodelinjer, og det giver appen mulighed for. Jeg synes også det er rart med en app som er hurtig, simpel og overskuelig.

Mine elever har den også på deres skoleipads og her bruger vi den når vi laver stavestafet eller andre bevægelseslege, hvor de skal skrive bogstaver som ikke er tastaturbogstaver.

Den kan også bruges i de helt små klasser til at de øver sig på bogstavernes form.

Appen er gratis dog med reklamer. Du kan hente den på AppStore via linket herunder.

My Black board + (AppStore)

Slå, Find og Skriv

Facebook

Slå, Find og Skriv – et spil til undervisningen

På Pinterest finder jeg rigtig meget inspiration til min undervisning. Og en dag faldt jeg over et billede af dette spil, som jeg synes så interessant ud.

Spillet Slå, find og skriv

Spillet hedder Slå, Find og Skriv og kan varieres i det uendelige og i alle fag.

Spillet er ganske enkelt. Eleverne spiller mod hinanden 2 – 4 spillere. Hver spiller har en spilleplade, som den du kan downloade i dette blogindlæg. Eleverne skal også bruge en terning. Eleverne slår om hver der skal starter – den med det højeste slag starter. derefter går turen med uret rundt. Eleven slå og udfylder sin opgave der passer til terningslaget. Herefter er det den næste spillers tur. Hvis man slå et slag og har udfyldt hele rækken af opgaver, og derfor ikke har en opgave der passer til terningslaget, taber man sin tur og må lade terningen gå videre til næste spiller. Den der først får udfyldt hele pladen med rigtige svar har vundet spillet.

Opgavetyperne kan varieres og tilpasses det enkelte fag og klassetrin.

Jeg har lavet to forslag til spilleplader, som er lige til at downloade, printe ud og bruge i undervisningen. Og så har jeg lavet en tom plade i Word-format, som du selv kan udfylde med opgaver der passer til dine elever.

Udfuldt spilleplade til Slå, find og skriv

slå find og skriv

Tom spilleplade til Slå, find og skriv

Slå find og skriv tom plade

God fornøjelse med at spille Slå, Find og Skriv.

Ballon dinosaurer

Facebook

Ballondinosaurere i pynter i klassen

Hvis du skal have et emne om dinosaurere i natur/teknologi så er det oplagt at pynte klassen med en masse dinosaurer, som eleverne selv kan/har lavet.

 

 

I en 2. klasse, hvor jeg netop har haft dette emne har vi lavet dinosaurer af balloner og karton. Herunder kan du se billeder af de dinosaurer eleverne selv har lavet og du kan også hente 4 skabeloner til 4 forskellige dinosaurer.

skabelon til dinosaur

Skabelonen klippes ud og tapes på ballonen

 

Klip skabelonerne ud. Bemærk at der kun er to ben på hver ark, så der skal tegnes et ekstra par ben. Pust ballonen op. Brug tape til at klistre hoved, ben og hale på ballonen. Hæng dem op rundt omkring i klassen.

 

 

En færdig ballondinosaur-langhals

 

 

God fornøjelse med at pynte klassen med flotte dinosaurer

Modeller af gasskyer i universet

Facebook
Vores solsystem og univers kan være svært at forstå. Derfor er det en rigtig god ide at bruge og lave modeller til at vise det uforklarlige og uforståelige. Måske kan det så blive en smule mere forklareligt og forståeligt.

Et eksempel er de gigantiske gasskyer hvor stjerner fødes. De findes overalt i universet. Gasskyerne består hovedsageligt af brint og helium. Gaskyen bliver trukket sammen af tyngdekraften og efterhånden som temperatur og tryk stiger kan atomkerner begynde at fusionere. I gasskyens indre sker det ved at 4 brintkerner bliver omdannet til en heliumkerne. Dette sker flere millioner gange. Denne fusion og omdannelse frigiver en smule energi, som bevæger sig ud fra midten af gasskyen og standser sammentrækningen. Denne proces skaber en ny stjerne.

Gasskyer er nomalt ikke særlig imponerende når de observeres i små teleskoper, fordi der er for lidt lys. Men når observatørere bruger langtideksponering fremkommer de flotte farverman kan se på billeder af gaståger.

Men tilbage til modellerne af gasskyerne.til at lave en model af en gassky skal du bruge:

  • Et tomt og rengjort syltetøjs- eller krydseriglas
  • Noget vat
  • Vand tilsat frugtfarve
  • Glimmer i forskellige farver
  • En grillpind

I videoen herunder kan du se hvordan du laver din model af en gassky:

God fornøjelse med at lave modeller af gasskyer

Foldebog om solsystemet

FacebookJeg har tidligere skrevet et indlæg om brug af foldebøger i danskundervisningen.

Jeg er blevet lidt vild med at arbejde med foldebøger, da de giver et godt overblik for eleverne, og man kan arbejde med forskellige typer af opgaver. Jeg synes også det giver eleverne mulighed for ar lavet et hurtigt og pænt produkt, som samtidig indeholder en masse faglig viden

I natur/teknologi har vi arbejdet med vores solsystem og det kom der disse flotte foldebøger ud af.

Foldebogen indeholder en model der viser solen, jordens og månens kredsløb. En foldeside med ordforklaringer, og en foldeside med tegninger og beskrivelser af planeterne.

Du kan hente skabelonen til sol, måne og jord her: sol_måne_jord


Foldeside med planeter er lavet ved at lime 4 stk. trefoldig sammen, så de kan foldes ud til en lang foldeside.


Vi har arbejdet med fem begreber, som blev beskrevet under hver ord. Jeg synes det er genialt at arbejde med begreber på denne måde, fordi man kan åbne op til lige præcis det ord man har brug for at få forklaring på. Samtidig har man et fint overblik over de begreber der bliver arbejdet med.


ESA har lavet en række små film med en figur der hedder paxi. Dem har vi set i forbindelse med emnet. Den ene film handler om alle 9 planeter. Denne film dannede baggrund for beskrivelserne af filmen. Eleverne fik til opgave at skrive, hvad de fik af vide om planeten. På den måde skærpes elevernes opmærksomhed når de se film.

Du kan se filmene om Paxi via disse link:

Film om planeterne: Paxi og planeterne

Film om kometer: Paxi og kometer

Film om liv i rummet: Paxi og liv i rummet

Film om Mars: Paxi og Mars

Alle film er på dansk og passer godt til eleverne i 0.-3. Klasse

På hjemmesiden vildmedrummet.dk Kan eleverne finde yderligere fakta om planeterne.

Jeg kan også anbefale et par film ESA har lavet om livet på rumstationens ISS. De er dog på engelsk, men er ikke svære at forstå. Jeg gjorde det, at jeg oversatte dem undervejs, da vi så dem i 3. Klasse.

Film om at børste tænder i rummet: Film fra ISS om at børste tænder

Film om at lave mad og spise i rummet: Film om at spise på ISS

Jeg vil også lige nævne aktiviteten Planetstien. Det er en aktivitet, hvor eleverne skal have en relativ fornemmelse af solsystemets størrelse. Til denne aktivitet skal man bruge:

  1. En ballon (gerne gul) der pustes op til 21 cm i diameter (solen)
  2. To knappenåle med lille hoved (Merkur og Mars)
  3. To knappenåle med stort hoved (Venus og Jorden)
  4. En rosine (Saturn)
  5. En hasselnød (Jupiter)
  6. To kaffebønner (Uranus og Neptun)
  7. Et meterhjul
  8. En vej eller sti som er 1 km lang

I fællesskab kan man nu gå igennem solsystemet. Afstandene mellem planeterne er følgende:

Solen –> Merkur 10 meter

Merkur –> Venus 9 meter

Venus –> Jorden 7 meter

Jorden –> Mars 14 meter

Mars –> Jupiter 95 meter

Jupiter –> Saturn 112 meter

Saturn –> Uranus 259 meter

Uranus –> Neptun 281 meter

Undervejs skal eleverne fortælle om planeterne. Tal også om at de fire første planeter er de indtra planeter og er alle klippeplaneter, og ligger med forholdsvis kort afstand. De fire sidste er de yderste planeter og er alle gas og isgiganter. Mellem de indre og ydre planeter findes asteroidebæltet.

God fornøjelse med et emne om solsystemet i natur/teknologi.