
Her i mit tredje blogindlæg om modeller til vores solsystem handler det om kredsløbstider, afstande til solen og størrelsesforhold mellem de fire inderste planeter. Det handler nemlig om at programmere en model af solsystemets fire inderste planeter.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg forklarer hvordan du bygger programmet op og ændre på tallene, så de passer til den enkelte planet.
Matematiks arbejdes der med begreberne cos og sin, men det er ikke en forudsætning for at lave programmet, at man forstår disse begreber.
Man kan selvfølgelig vælge at arbejde med begreberne i matematik, hvis man vælger at lave programmet i fysik/kemi. Jeg vil lade det være op til dig selv at vælge hvor meget du vil gøre ud af disse to matematiske begreber.
Du kan se modellen her. Hvis du trykker på det grønne flag begynder planeterne at dreje rundt om solen.
Videoen er en tutorial til hvordan du programmere i Scratch.
I videoen har jeg valgt at tegne alle planeterne. Dette har jeg gjort for at være sikker på at de har den rigtige størrelse.
Du kan også vælge at google dig til billeder af planeterne og importere dem i Scratch, men være opmærksom på størrelsen af billedet, og på at baggrunden skal være transparent. Du kan nemlig ikke fjerne baggrunde i Scratch.
Størrelsen af billederne er vigtig, fordi jeg bruger procent til at få størrelsesforholdet mellem planeterne rigtigt.
Jeg synes derfor det er lettere at tegne planeterne. Man kan vælge at gøre mere ud af tegningerne end jeg har gjort i videoen.
Link til de andre blogindlæg om at programmere i Scratch, og lave modeller som handler om rummet finder du her:
http://thomasperch.dk/model-af-tyngdeaccelerationen/
http://thomasperch.dk/model-af-tyngdekraften/
Du kan finde mine andre ideer til undervisning om rummet her:
http://thomasperch.dk/foldebog-om-solsystemet/
http://thomasperch.dk/modeller-gasskyer-universet/
I videoen bruger jeg faktaoplysninger fra http://www.vildmedrummet.dk
Jeg håber du bliver inspireret til at bruge mine ideer i din egen undervisning.
Skriv gerne en kommentar.