
I 2. Klasse arbejder jeg lige i øjeblikket med farver i mange mulige sammenhænge. Og farver er ikke altid farver. Herunder er et af de forsøg jeg har lavet.
Du skal bruge:
- En strimmel kaffefilter eller filterpapiret
- En vandbaseret tusch
- Et glas med lidt vand
Sæt en stor prik med en tusch i den ene ende af kaffefilteret. Den skal være 1-2 cm fra enden. Fyld lidt vand i et glas og stik den ende af kaffefilteret med prikken ned i vandet. Prikken skal være over vandoverfladen. Vent og se hvad der sker.
Forklaring:
Vandet bliver suget op i filterpapiret og farven bliver suget med. Efterhånden som farven bliver trukket med bliver den udskilt i de farver den består af.
Eleverne kender måske allerede til primær- og sekundær farver, og forsøget her giver anledning til en snak om disse begreber, at kikke nærmere på mange forskellige farver og hvordan de er dannet.