Brug Fidget Spinneren i undervisningen

Facebook

Giv Fidget Spinneren et fagligt indhold

Jeg kan god se at Fidget Spinneren debatteres bla. på facebook, og jeg stikker måske hånden ned i en hvepserede, men nu våger jeg forsøget alligevel. Dette blogindlæg kommer ikke til at være et debatindlæg om Fidget Spinnere eller ej – denne debat må finde sted andre steder.

Blogindlægget er et forsøg på give Fidget Spinneren et fagligt indhold. På billedet herunder kan du se en en spinneplade til Fidget Spinneren. Og ved siden af et skema med fagligt indhold til de farver Fidget Spinneren kan stoppe ud for.

Fidget Spinner plade
Fidget Spinner plade

Ide til hvordan pladen kan bruges

Eleverne kan være sammen  i hold på 2 eller 3. Den ene elev spinner Fidget Spinnere og når den stopper peger den på 3 forskellige farver. Eleverne skal nu løse de opgaver der hører til de 3 farver. Inden de går i gang med at løse opgaverne skal den næste elev spinne Fidget Spinneren. Eleverne skal være færdige med at løse opgaverne inden spinnet er færdigt.

Andre muligheder

Man kan også give Fidget Spinneren et mærke på den ene “arm” i form af en pil klippet ud i karton og klisteret på. På den måde vælges der kun en farve.

Eleverne kan sagtens sidde med pladen alene. På den måde kan man give eleverne nogle opgaver der er tilpasset specielt til dem.

Fidget Spinner break
Fidget Spinner break

Opgaverne kan tilpasses det enkelte fag eller de kan være med bevægelser, som skal udføres. Det kunne også være tricks som man skal prøve at lave med en anden Fidget Spinner.

Du kan downloade en spilleplade her. Pladen er i Wordformat, så du selv kan skrive nye opgaver ind i tabellen

Fidget Spinner plader

Er der nogle ulemper?

En af de ulemper jeg opdagede en dag, var at Fidget Spinnere er meget forskellige i deres rotationstid. Dette har selvfølgelig betydning, hvis man bruger Fidget Spinneren som tidstager på opgaven. Især bevægelsesopgaver er hårde at genneføre, hvis man i flere minutter skal lave den samme bevægelse.

Med dette i tankerne kan man jo tilpasse opgaverne til den rotationstid Fidget Spinneren har.

De fleste Fidget Spinnere jeg har set har en rotationstid på ca. 2 1/2 minut med et almindeligt roligt skub.

Fidget Spinneren – en dille som mange andre

Fidget Spinneren er måske bare en dille, ligesom Bottle Flip mm. Men hvorfor ikke udnytte det i undervisningen i stedet for at skælde ud på dillerne. Da Bottle Flip bølgen var i gang brugte jeg det til en aktivitet jeg kaldte Bottle Flip Stavning. Og pludselig havde jeg en masse drenge som var helt vilde med at stave. På denne måde tror jeg på, at en dille kan være en motivationsfaktor i stedet for at blive et irritationsmoment.

Ja, og så kom min mening alligevel til udtryk og måske en del af debatten.

Du kan gribe ideen eller lade være efter hvor de holdning er til den nye dille med Fidget Spinnere.

5 tanker om “Brug Fidget Spinneren i undervisningen”

  1. Det er fuldstændig, hvad jeg har tænkt. Hvis vi skal have forandringsparate, innovative unge mennesker, skal vi som voksne turde følge dem i de trends, der opstår. Hvad er det fidget spinneren kan, siden den er så populær?? Det er vigtig viden, og den skal vi ikke bare springe over med et forbud

  2. Hvordan lavede du Bottle flip stavningen?? Laver noget lignende, men ville gerne have nye ideer.

    1. Hej Rune
      Eleverne sad to og to med en æske ord i mellem sig. Ordene havde jeg valgt og lamineret og klippet ud.
      Så lave de de bottleflip, hvis flasken ikke landede sig på bunden, så skulle den anden trække et ord, som der skulle staves til. Hvis man stavede rigtigt fik man ordet men hvis man stavede forkert røg ordet tilbage i æsken.
      Og så skiftede de. Hvis flasken landede på bunden skulle man ikke stave til noget.
      Håber du kan bruge ideen
      Venlig hilsen
      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *